Jeg har et lille problem med piger og deres tøj, specielt når det er vinter. Man ser den ene unge pige efter den anden komme valsende igennem sneen i store moonboots, cowboybukser, en lille top og en mikroskopisk sommerjakke??? den kan hverken dække foran eller bagved og der er minimum 4 cm. bar mave og lænd. Jeg ved godt at man ikke skal brokke sig, især ikke når man selv har været sådan – men man kommer vel altid til at hade noget af det man selv har gjort og det værste er at jeg ikke kunne se hvor åndsvagt det var. Min mor var altid med på indkøb når jeg skulle købe ny ”vinterjakke”, fordi hun vidste at hvis jeg bare fik penge – ville jeg købe den fedeste og mindst varme
vi gik igennem byen og fik kigget på en masse jakker, som min mor syntes var gode og hver gang fandt jeg en lille sommerjakke og det SKULLE være den. Min mor gav til sidst op og gav mig jakken – hun havde en standard kommentar: ”du er selv udenom hvis du begynder at fryse, du får ikke en anden jakke”. Jeg gik altid og frøs, men ville ikke indrømme det, for min mor skulle nødigt få ret – så flere vintre gik jeg og frøs. Det har jeg nu lært af og har den lækreste mørkebrune everest jakke, som jeg bruger hver vinter
Unge piger, lyt til mit råd – det kan ikke betale sig at fryse, og det koster dyrt på apoteket når man får blærebetændelse konstant !
Eksempel på hvordan jakken kunne se ud: